Velkommen til vores blog PR-days, som vi har lavet i forlængelse af vores job hos Polhem PR.
Her vil vi skrive om hverdagen på et PR Bureau; Om de brands vi arbejder med, de 1000 forskellige opgaver vi har i løbet af en dag og selvfølgelig alle de skønhedsprodukter, tøj, sko, smykker og interiør, der ryger gennem vores showroom på en sæson. Vi tager jer med behind the scenes i PR verdenen, og går du med en PR-medarbejder i maven, så læs med og bliv klog på hvad det egentlig handler om fra hektiske uger som Fashion Week, press weeks og alverdens events til dage foran computeren.
Samtidig skriver vi om alle de ting, der inspirerer os både on og off duty. Om de folk vi møder, om de kager vi spiser og de sager der ryger med hjem.
Vi glæder os til at dele vores hverdag med jer!
♥
Marie, Josephine & Pia

Hej piger, må man spørge hvilken uddannelse i har jer? Forresten en spændende blog i har, jeg følger i hvert fald med
Hej Emma,
Tusind tak – vi elsker vores nye blog-hobby
Jeg har en bachelor i Dansk og kommunikation fra Københavns Universitet og Marie er egentlig uddannet grafiker – (det er hende der har fået bloggen til at se så fin ud
)
I PR branchen er det meget forskelligt hvilken baggrund folk kommer fra og der er i princippet ikke en mere “rigtig” uddannelse end en anden. Det primære er at forstå tankegangen bag PR, at kunne tænke kreativt og ud af boksen som man siger. Det er vigtigt at du er udadvendt og kan tage kontakt til alverdens mennesker da det sociale element virkelig fylder meget.
I virkeligheden er erfaring nok det der tæller mest når det kommer til stykket, men dermed ikke sagt at uddannelse ikke er vigtigt. Det er især godt at have et generelt kendskab til kommunikation, da det jo i virkeligheden er det det hele handler om. Jeg ved at der er fag på CBS der er målrettet PR og det samme på KEA.
Sig til hvis jeg skal uddybe nærmere eller du har andre spørgsmål.
KH Pia
Mange tak for det uddybende svar! Jeg skal nemlig arbejde med pr-uddannelsen i min kommende OSO uge, så dit svar hjalp mig rigtig meget. Kan jeg måske få lov at sende nogle spørgsmål til jer, som jeg kan bruge til min opgave? Jeg skal arbejde med OSO opgave i uge 2
KH Emma